Når vores energier i kroppen ikke flyder frit, kan der opstå smerter forskellige steder. Under en afbalancering kan vi ved at spørge kroppen finde ud af, hvornår problemet er opstået og hvorfor, og herefter finde den bedste måde at behandle på og få energiflowet tilbage i kroppen.
Sygdom og allergier er ligeledes et tegn på, at vi ikke er i balance med os selv. Vi har måske ikke fået færdigbehandlet indtryk, eller der kan være uoverensstemmelse mellem det vi gør, og det vi egentligt gerne vil, og vi er derfor i konflikt med os selv.
Selve afbalanceringen kan foregå på mange forskellige måder, der overordnet går ud på at frigøre fastlåst energi, så den flyder frit. Teknikkerne kan f.eks. være massage, akupressur, healing og lyd. Der kan suppleres med homøopati, Bachs blomsterdråber, vitamin-, mineral- og/eller kosttilskud, samt råd om kosten generelt. Nogle gange vil det blive anbefalet at lave nogle øvelser derhjemme.